Intersped - International transport og spedition
Log ind
Distribution på nationalt plan med landsdækkende netværk af biler

Distribution

Vi har gennem mange år foretaget distribution og transport af reservedele indenfor brancherne lastbiler, personbiler, busser, landbrugsmaskiner og gaffeltrucks m.fl.

I kraft af vores landsdækkende netværk af biler, er vi i stand til at distribuere på nationalt plan, for alle sendinger som indgår på vort depot senest kl. 06.00 alle hverdage. Vi kan også afhente sendingerne hos Dem dagen før de skal i distribution - kontakt os gerne for nærmere information om hvornår vi læsser i Deres område.

Distributionen følger vor faste ”køreplan”, og levering sker således samme dag mellem kl. 07.00 og kl. 12.00 – senest kl. 14.00 i randområderne (dog ekskl. ikke-landfaste øer).

​Distribution af reservedele og autotilbehør til og fra Danmark

Vi har 20 års erfaring indenfor distribution af reservedele og autotilbehør til person- og lastbilsbranchen. Således har vi fra 1990 til nu i forskellige perioder kørt en landsdækkende distribution i Danmark for bl.a. FIAT, Mercedes-Benz, Hyundai, Subaru, Rover, MAN, Iveco, John Deere, DAF, Bosch og mange flere.

Vi distribuerer alt fra smådele som f.x. sikringer, over større dele som f.x. lygter, til store dele som f.x. ruder, døre, bilsider, udstødningsrør, motorer osv.

Vi har også administreret et retur-boks-system, hvor delene blev sendt ud til forhandlerne i genanvendelige plastic-kasser, som vi løbende samlede ind igen og returnerede til leverandøren.

Vi kører med såvel emballerede som uemballerede dele. Her er det dog vigtigt at understrege at ansvaret for en tilstrækkelig emballering af godset ligger hos afsender.

Distribution af hestesæd

Siden 2003 er vi gået ind i transporten af kølesæd til heste. Vi tilbyder såvel hastetransport til Danmark fra stutterier i Tyskland og Holland, som hastetransport fra danske stutterier til modtagere i Tyskland, Holland, Østrig og Belgien.

Kølesæden skal være emballeret i dertil indrettede styropor-kasser med eget køle-element. Alternativt i køle-spande med tøris.

Transporten sker overnight, dvs. vi afhenter i Tyskland og Holland om eftermiddagen og leverer den følgende hverdag i Danmark. 

Fredagsafhentninger kan dog kun leveres lørdag ved forudgående aftale.

På samme måde kan vi afhente de fleste steder i Danmark, og levere næste dag inden kl. 08.00 i Tyskland. For sendinger til Østrig er leveringstiden næste dag mellem kl. 10 og kl. 14. For så vidt angår Tyskland kan der her også leveres om lørdagen.

FÅ ET TILBUD
Ønsker du at modtage et gratis tilbud på din transportopgave, kan du udfylde vores formular her. Så vender vi retur hurtigst muligt med et skræddersyet tilbud til dig.
Kontakt DK
© Intersped Aps - Transportfirma siden 1990
cross-circlechevron-down-circle